Thursday April 20, 2017

PANELDEBAT: FAKE NEWS, LÜGENPRESSE, LØGN!

Hvordan genopbygger vi tillid mellem mennesker, medier, og magthavere? Vi tager debatten om journalistikkens vilkår, rolle og fremtid i en verden, hvor information er båret af internettet.

KEY TAKE-AWAYS

  • Hvordan påvirker internettet adgangen til retvisende information?
  • Er der en ende på den postfaktuelle sfære vi befinder os i?
  • Hvordan genopbygger vi tillid mellem mennesker, medier, og magthavere?

Beskyldningerne flyver. Fake news, Lügenpresse, LØGN! Journalistikken er under et historisk pres. Ikke mindst fra internetbaserede slammøddinger uden nogen form for kildekritik eller presseetisk ansvar. Journalistikken er dermed også historisk vigtig.

Debatten tager udspring i den aktuelle debat om mediernes rolle i demokratiet, overfor den enorme udfordring internettet udgør. Idéen er ansporet af den norske redaktør Espen Egil Hansens opråb til Facebook i efteråret. Hertil kommer den absurde teaterfarce, der udgjorde store dele af den amerikanske valgkamp, og efterfølgende indsættelse af Trump som præsident. 

Det bliver en debat om journalistikkens vilkår, rolle og fremtid i en verden, hvor information er båret af internettet.

I panelet sidder
- Lea Korsgaard, Zetland
- Lars Werge, Dansk Jounalistforbund
- Jacob Nybroe, Jylland-Posten
- Anders Colding-Jørgens, kommunikationspsykolog

Moderator
Unni From, Director, Centre for University Studies in Journalism, AU

Share Video